Kære gruppe 4
Det er et fantastisk spændende arbejde i har gang i. Desværre kan jeg ikke komme ind på jeres weblog - det ser ud som om der er noget i vejen med linket.
Jeg er vild med jeres narrativer og er imponeret over jeres problemformulering og jeres mange og brede referencer.
Når jeg har læst jeres rapport har jeg følgende kommentarer og spørgsmål som jeg håber i kan bruge:
hvad er det vigtigste emne at gå i dybten med i problemformuleringen, er det virtuelle møderum, videnregnskaber, eksemplariske læringsprocesser, det hele eller noget andet?
I forhold til virtuelle læringsrum findes der jo mange typer: weblogs, e-møder (for lukkede grupper) videomøder og sikkert mange flere - hvordan defineres jeres?
Når den endelige rapport skal afleveres er det nok en god ide - for overskuelighedens skyld (hvis det findes i dette semester) - at aflevere opgaven et sted, så det bliver nemmere for de interesserede læsere (som jeg klart vil være en af) at overskue det.
Det var ikke meget, men jeg håber det kan bruges og regner med at andre fra gruppe 3 også giver jeg en melding inden deadline.
Fortsat god arbejdslyst, som sagt glæder jeg mig til at studere det endelige resultat.
Hvis det er muligt ville det være spændende at se lidt på hvor langt i er nået på lørdag (som virtuel talentspejder). Mon det kan lade sig gøre?
Mange hilsner
Karen
--------------------------------------------------------------------------------
5.2. Lykke på rejsen Inger Margrete Halleloev 23/10/03 19:09
Reply
Kære gruppe,
Pragtfulde fortælllinger giver gode billeder/fantasier, jeg er meget spændt på fortsættelsen. Vedhæftet et digt, som forhåbentlig inspirerer i det videre arbejde.
:-) Inger
Attachments:
KUNSTEN ER DET SOM IKKE KAN LADE SIG GØRE.doc (20 KB)
--------------------------------------------------------------------------------
5.3. Ik' så tosset .... Henrik Horn-Moeller 23/10/03 22:46
Reply
Kære gruppe 4,
Jeg synes jeres oplæg er ret inspirerende, Navnlig de første tre sider, hvor problemformulering, narrativer og proces er hinandens forudsætninger og samtidig resultat.
Så hvad fremtiden viser bliver jo interessant at se. Hvad bliver stikordene til? hvilken afgrænsning/fokus vælger I? Hvilke refleksioner med perspektivering gør I jer? mv?
Kan narrativet fx kombineres med webloggen, som jo er/kan være mere stikordsagtig i sin form?
Jeg glæder mig til at høre og læse resultatet ... og så er det jo lidt både sjovt og interessant at kaste sig ud i disse digitale patientjournaler!!!
Mange hilsner fra
Henrik
--------------------------------------------------------------------------------
5.4. Et par synspunkter Johan Christian Bayer 23/10/03 23:00
Reply
Jeg synes jeres oplæg er eksemplarisk for en fornuftig ramme og forventningsstyring af de deltagere I inviterer med "om bord". Sprogligt fremtæder teksten velkomponeret og læservenlig. Projektet forekommer ambitiøst, men I tillader Jer jo den flothed, at være ansvarlige for etablering af rammen og lade andre give bud på et meningsfuldt indhold. Det letter jo opgaven. Det må vist siges at være i MMD-studiets ånd! Jeg håber de inviterede gæster kommer inden-for i Jeres videre eksperimentarium i takt med procesde-signets etablering. Jeg skal hilse og sige, at det er en svær sag. (se: http://demokrati.typepad.com/demokrati/)
Jeg synes også, at der er gode links tilbage til semester I med fokus på vidensstrømme - regnskaber mv. Alt i alt ganske fornemt.
Det er vanskeligt at vurdere, hvor I ender - eller snarere vi ender - for jeg er jo en del af eksperimentet, - med de rammer der er etableret for de input, der skal formidles til bloggen, som jo desværre ikke er kørende endnu! Men hvis jeg et øjeblik leger med tanken om "Travelling Wilburys" videre færd ser jeg store perspektiver. Håber de bliver indfriet.
The "Weather Report" looks very fine!
Johan
--------------------------------------------------------------------------------
5.5. Et par ord med på vejen Jens Henriksen 24/10/03 11:21
Reply
Kære gruppe 4 - jeg blev meget betaget af jeres historiefortælling og den måde i er gået til opgaven på - med at kigge billeder. Uden at overdrive må jeg sige at det synes jeg er ret kreativt!! At anvende narrativet som form synes er spændende og I har helt klart en flydende "pen" som er med til at gøre jeres historie levende og jeg ser frem til de kommende rejsebeskrivelser.
I fht den mere systematiske tilbagemelding vil jeg indskrænke mig til at videregive de refleksioner Kaare's bem om headset og kropssprog satte i gang hos mig, da de rammer ned i et centralt forhold ved anvendelsen af kommunikationsteknologier, nemlig spm om hvilke facetter i kommunikationen vi potentielt går glip af når vi kommunikerer på denne måde.
Gregory Bateson brugte en del tid på at studere aber i en zoologisk have mens han udviklede sine ideer om konteksters betydning for kommunikationen og en af hans iagttagelser var, at kontekstens etablering havde en hel del af gøre med det kropslige udtryk - positur, ansigtsudtryk, den måde en hale blev båret på, tænder blev vist på osv osv.
Traditionelt set er den mundtlige fortælling en central bærende kulturelt konstituerende faktor, med alt hvad der hører til af gestiske artikuleringer i fortællingen (af de mange tusinde sprog der eksisterer på jorden er det kun nogle relativt få der har udviklet et egentligt skriftsprog).
Ser vi os omkring kan vi fra det offentlige landskab se nogle eksempler på personer som næsten totalt afskærer gestikken som virkemiddel. Fra den lokale andedam tænker jeg på Per Straarup fra Den Danske Bank og i en international sammenhæng har vi for ganske nylig kunne se Paul Bremmer, den ledende amerikanske civile administrator i Irak, udtale sig i et interview med en BBC-journalist; fuldstændig udtryksløse begge to. Udtryksløsheden er her et velkalkuleret virkemiddel der kommer i anvendelse og den historie de fortæller er blank som højglanspoleret stål.
I fht de udfordringer vi står overfor med elektronisk kommunikation på distancen, siger det måske noget om hvad det er vi er "oppe imod" - hvilke udfordringer det stiller os overfor når gestikken er "koblet fra". Kan man fx tale levende og begejstret med den fysiske begrænsning som de to omtalte herrer pålægger sig selv? Kan man sælge en idé, en politik på den måde? Eller signalerer man blot 100% ovebevisning om eget ufejlbarlige synspunkt?
Og her er det at Kaare's tanker for mig at se er interessante i fht Bateson's iagttagelse af det kropslige udtryks betydning for kontekstens etablering og dermed for betydningen af de hændelser der finder sted indenfor konteksten. Kan vi supplere med en hypotese om den betydning som headsettets fysiske frihed har på den sproglige artikulering og dermed på de betydninger der knyttes til kommunikationen? Spørgsmålet er om vi rent faktisk kommunikerer langt klarere ved at give os selv muligheden for at bruge gestikken og om denne klarhed kommer til udtryk i den sproglige artikulation - de betoninger vi giver ordene, de pauser vi indlægger i talestrømmen osv. Spurgt anderledes - kan vi så formidle os selv lige så artikulerede hvis vi er bundne fysisk?
I forlængelse heraf kan man supplerende spørge om der ligger nogle begrænsninger på forståelsen af de betydninger som vi kan lægge ind gennem den fysiske-gestiske frihed; fx på baggrund af forskellig kultur og anvendelse af fremmedsprog? ligger der heri nogle filtre og/eller transformatorer som kan have afgørende betydning for forståelsen af det sagte? Altså - vil det være nemmere at få "fuldt udbytte" af den frihed Kaare besynger i en dansk-dansk distancekommunikation end det vil være mellem fx en dansker og en fra et andet land?
I fht en skriftlig kommunikationsform - som den jeg aktuelt er involveret i - står vi overfor andre udfordringer. Her kan vi ikke lægge den samme gestik ned i kommuniukationen, men må forlade os på den lineære skriftlge fremstilling, med de faldgruber der er forbundet hermed. Et ex - for nylig modtög jeg en mail fra en kollega, hvor jeg måtte konstarere at jeg følte mig en anelse stødt på manchetten over den måde hun havde formuleret sig på. Hun kom selv senere på dagen og forklarede sig - klar over at hun havde forsøgt at skrive en (typisk dansk) venligt ironiserende mail som i sin nøgne - gestikuafhængige - form, nemt kunne misforstås.
I et af mine indlæg på gruppe 3's blog har jeg rejst spørgsmålet om fremtidens leder er digter. Den udfordring der ligger gemt i dette spm handler om sproglig artikulation. Om evnen til at overskride de begrænsninger der ligger i det nøgterne skriftsprog og med det skrevne ord at kunne skabe/synliggøre nogle af de kontekstetablerende elementer der i en mundtlig kommunikation ligger gemt i ordenes betoning eller i det fysiske udtryk, jfr ovenfor.
Måske behøver man ikke at være digter for at være en god leder eller for at kunne kommunkere meningsfuldt via elektroniske medier - adskilt af rum og nogle gange også tid, men at orientere sig mod narrativet (i bred forstand) som en anvendelig kommunikationsform kan formodentlig være givtigt. hertil kommer de mange ny kommunikationsformer der har udviklet sig på internettet i chatrooms, spillesites mm.
(;-) /jens
--------------------------------------------------------------------------------
5.5.1. Fantastisk indlæg Lars Ginnerup 24/10/03 13:30
Reply
- men digte kommunikeres vel typisk via skriftsproget - ofte en mere betagende oplvelse end selv oplæsning v/ forfatteren?
--------------------------------------------------------------------------------
5.5.1.1. Making sense Christina Bouras 24/10/03 14:43
Reply
... og det er måske netop p.g.a. de begrænsninger på forståelsen, som talesprog/tonefald og gestikuleren også giver? Jeg mener, hvis talesproget (som Jens omtaler) med gestikuleren, pauser, tonefald m.m. giver (eller kan give) os en meget klarere forståelse af, hvad der menes og (bør) forstås, kan det skriftlige digt give os mulighed for selv at indlæse følelser og forståelse i.f.t. den kontekst og det tidspunkt i livet og følelsesregisteret vi befnder os i, uanset hvad digteren (som vi for det meste i bund og grund ligeglade med) har haft i tankerne forståelsesmæssigt. Vi ser vores egne billeder, betoninger, gestikuleren for os?
--------------------------------------------------------------------------------
5.5.1.1.1. Ja, men Kaare Sandholt 24/10/03 17:04
Reply
det er jo netop derfor, at det også er givende at få forfatteren til at læse sit digt op, fordi det giver mulighed for at få perspektiveret/konfronteret den fortolkning af det skrevne digt, som man lægger ned over det under læsningen!
Og det er jo så dejligt at se den gamle semestergruppe i aktion igen, Christina og Jens. Skønt indlæg Jens, Dispuk har ikke levet forgæves!
Kaare
--------------------------------------------------------------------------------
5.5.1.1.1.1. ja men, ja men Birger Huche Larsen 25/10/03 17:35
Reply
er det altid det fedeste, at få perspektiveret (læs ødelagt) den oplevelse og dermed de refleksioner man selv har opnået ved læsning - jeg tænker her bla på filmatisering af gode tankevækkende værker, hvor perspektiveringen ganske vist ikke er forfatterens, men hvor den ikke desto mindre ødelægger ens egne billeder - hvad sker der med mig, jeg tror jeg begynder at forstå Lars?
--------------------------------------------------------------------------------
5.5.1.1.2. Apropos det uudsigelige Lars Ginnerup 25/10/03 11:38
Reply
Gå lige hen og se udstillingen Hammershøis København, næste gang det er dagen derpå. Jens Lindhes mennesketomme mesterfotos af bygninger er betagende, bevægende.... Befriet for ord og fagter, gestikulation og nedslået støj.
Attachments:
http://www.kunstforeningen.dk/aktuel_udstilling.htm
--------------------------------------------------------------------------------
5.5.1.2. Digte kommunikeres ..... Jens Henriksen 24/10/03 19:03
Reply
også i andre spændende former og kontekster. Jeg kommer umiddelbart til at tænke på Poetry Slam som en mundtlig formidlingsform! Der har også rundt om i dronningeriget (måske mest i storbyerne hvis vi kan sige vi har sådan nogle i DK) været afholdt digtaftener med oplæsninger. Andre former er med musikalsk ledsagelse. Senest har jeg i radioen hørt om en portugisisk sangerinde - fornyer af den traditionelle portugisiske blues Fado - som på sin seneste udgivelse udelukkende synger digte af kendte (store) digtere og med grænseoverskridende musikalsk akompagnement.
(;-) /jens
Beats all you've ever saw, been in trouble with the law since the day they was born.
Posted by: AugmesIssuend | august 18, 2007 at 23:41
This blog can make money for every visitor
>>> http://shmyl.com/snapson
Posted by: GenMajSold | december 26, 2007 at 13:18
http://deswa.narod.ru/up.html
Posted by: deswatt | januar 27, 2008 at 10:23
»нвестирование заработок в интернет доверительное управление обучение трейдеров форекс forex торговл€ фьючерсами futures cfd на акции www.grandcapital.net
Posted by: | februar 06, 2008 at 00:40
ubfysil hjfl jdqaytzf wbypqjuf bwjfne arcylvf rqgv
Posted by: iyws hivfoqk | april 28, 2008 at 15:42