Om praktisk kommunikation

Det er ofte små ting, der gør en forskel. Tag nu blot telefonsamtaler. Jeg taler meget i telefon på mit arbejde. Tit og længe, bl.a. med mine kolleger i Vilnius. På et tidspunkt fik jeg en øresnegl til min mobiltelefon, og det gik op for mig, at det faktisk er rart at have begge hænder fri til at gestikulere med, når jeg taler i telefon. Nu har jeg i et års tid haft headset til min arbejdstelefon, på det seneste endda trådløs. Nu er jeg begyndt at gå rundt om mødebordet under mine samtaler, som en anden Chr. 2 på Sønderborg slot. Så kan jeg standse op og notere lidt på tavlen undervejs, eller stå og se ud af vinduet mens jeg lytter til den anden eller de andre, hvis det er et telefonmøde, jeg er i gang med. På mærkelig vis betyder denne frihed, at det er nemmere at leve sig ind i samtalen; nemmere at erstatte den direkte visuelle dialog med telefon-samtalen. Måske betyder ens eget kropssprog mere for samtalen end det at kunne se kollegaens kropssprog. Måske gør brugen af ens eget kropssprog det nemmere at danne et billede af samtalepartnerens kropssprog gennem partnerens stemmeføring. Nå OK, det kræver nok også, at man har dannet sig et visuel fornemmelse af sammenhængen mellem stemme og kropssprog hos den man taler med i telefonen.

Alt dette for at sige, at det ikke nødvendigvis er en uoverstigelig barriere at holde gode, kreative og levende møder via telefonen. Og at det måske kan være en investering værd at købe et headset. (Hvis man vel at mærke tager det af, når man ikke taler i telefon. Ellers mister man nemt forbindelsen til ens nære kolleger, der tror, at man altid taler i telefon).

Kaare

Jeg har nu fået anskaffet et web-kamera, det skal vi vel også lige aftale, hvornår vi afprøver dette. Jeg kunne da godt tænke mig se Kaare tegne og fortælle, mens han vandrer rundt på sit kontor, se hvad der sker med kommunikationen.

Lisbeth

Comments

[Karen Madsen]

Kære gruppe 4

Det ser godt ud det her, overskueligt og spændende. Jeg gemmer lige password - så kikker jeg forbi senere igen, og kommenterer udviklingen på siden.
Jeg har ikke downloaded jeres billeder - det tager lidt for lang tid lige nu....

Fortsat god arbejdslyst

Kh Karen

[Madeleine]

Ja, men det er da forrygende. jeg tror min metarefleksion ser lidt anderledes ud..... Også tak for spøjse timer og en god rejseoplevelse. madeleine

[Jens Henriksen]

I fht den mere systematiske tilbagemelding vil jeg indskrænke mig til at videregive de refleksioner Kaare's bem om headset og kropssprog satte i gang hos mig, da de rammer ned i et centralt forhold ved anvendelsen af kommunikationsteknologier, nemlig spm om hvilke facetter i kommunikationen vi potentielt går glip af når vi kommunikerer på denne måde.

Gregory Bateson brugte en del tid på at studere aber i en zoologisk have mens han udviklede sine ideer om konteksters betydning for kommunikationen og en af hans iagttagelser var, at kontekstens etablering havde en hel del af gøre med det kropslige udtryk - positur, ansigtsudtryk, den måde en hale blev båret på, tænder blev vist på osv osv.

Traditionelt set er den mundtlige fortælling en central bærende kulturelt konstituerende faktor, med alt hvad der hører til af gestiske artikuleringer i fortællingen (af de mange tusinde sprog der eksisterer på jorden er det kun nogle relativt få der har udviklet et egentligt skriftsprog).

Ser vi os omkring kan vi fra det offentlige landskab se nogle eksempler på personer som næsten totalt afskærer gestikken som virkemiddel. Fra den lokale andedam tænker jeg på Per Straarup fra Den Danske Bank og i en international sammenhæng har vi for ganske nylig kunne se Paul Bremmer, den ledende amerikanske civile administrator i Irak, udtale sig i et interview med en BBC-journalist; fuldstændig udtryksløse begge to. Udtryksløsheden er her et velkalkuleret virkemiddel der kommer i anvendelse og den historie de fortæller er blank som højglanspoleret stål.

I fht de udfordringer vi står overfor med elektronisk kommunikation på distancen, siger det måske noget om hvad det er vi er "oppe imod" - hvilke udfordringer det stiller os overfor når gestikken er "koblet fra". Kan man fx tale levende og begejstret med den fysiske begrænsning som de to omtalte herrer pålægger sig selv? Kan man sælge en idé, en politik på den måde? Eller signalerer man blot 100% ovebevisning om eget ufejlbarlige synspunkt?

Og her er det at Kaare's tanker for mig at se er interessante i fht Bateson's iagttagelse af det kropslige udtryks betydning for kontekstens etablering og dermed for betydningen af de hændelser der finder sted indenfor konteksten. Kan vi supplere med en hypotese om den betydning som headsettets fysiske frihed har på den sproglige artikulering og dermed på de betydninger der knyttes til kommunikationen? Spørgsmålet er om vi rent faktisk kommunikerer langt klarere ved at give os selv muligheden for at bruge gestikken og om denne klarhed kommer til udtryk i den sproglige artikulation - de betoninger vi giver ordene, de pauser vi indlægger i talestrømmen osv. Spurgt anderledes - kan vi så formidle os selv lige så artikulerede hvis vi er bundne fysisk?

I forlængelse heraf kan man supplerende spørge om der ligger nogle begrænsninger på forståelsen af de betydninger som vi kan lægge ind gennem den fysiske-gestiske frihed; fx på baggrund af forskellig kultur og anvendelse af fremmedsprog? ligger der heri nogle filtre og/eller transformatorer som kan have afgørende betydning for forståelsen af det sagte? Altså - vil det være nemmere at få "fuldt udbytte" af den frihed Kaare besynger i en dansk-dansk distancekommunikation end det vil være mellem fx en dansker og en fra et andet land?

I fht en skriftlig kommunikationsform - som den jeg aktuelt er involveret i - står vi overfor andre udfordringer. Her kan vi ikke lægge den samme gestik ned i kommuniukationen, men må forlade os på den lineære skriftlge fremstilling, med de faldgruber der er forbundet hermed. Et ex - for nylig modtög jeg en mail fra en kollega, hvor jeg måtte konstarere at jeg følte mig en anelse stødt på manchetten over den måde hun havde formuleret sig på. Hun kom selv senere på dagen og forklarede sig - klar over at hun havde forsøgt at skrive en (typisk dansk) venligt ironiserende mail som i sin nøgne - gestikuafhængige - form, nemt kunne misforstås.

I et af mine indlæg på gruppe 3's blog har jeg rejst spørgsmålet om fremtidens leder er digter. Den udfordring der ligger gemt i dette spm handler om sproglig artikulation. Om evnen til at overskride de begrænsninger der ligger i det nøgterne skriftsprog og med det skrevne ord at kunne skabe/synliggøre nogle af de kontekstetablerende elementer der i en mundtlig kommunikation ligger gemt i ordenes betoning eller i det fysiske udtryk, jfr ovenfor.

Måske behøver man ikke at være digter for at være en god leder eller for at kunne kommunkere meningsfuldt via elektroniske medier - adskilt af rum og nogle gange også tid, men at orientere sig mod narrativet (i bred forstand) som en anvendelig kommunikationsform kan formodentlig være givtigt. hertil kommer de mange ny kommunikationsformer der har udviklet sig på internettet i chatrooms, spillesites mm.

(;-) /jens

[robmyers@mac.com]

nah pizdetc