MarcoPolo

overvågning/kreativitet

Jeg har lige tygget mig igennem Foucaults "Overvågning og straf" og tænker på perspektivet til BSC og kreativitetsfremmende stsytemer. I den forbindelse kommer jeg i tanke om 2 historier fra mit virkelige liv.

Jeg har en bekendt, som arbejder med psykisk belastede unge og ældre. En af dem er pt i åben fængsel. Det viser sig at der er uafbrudte forsyninger af såvel hash som rygeheroin og oven i købet til lavere priser end de gængse på markedet. Der er også forsyninger selv om det øvrige marked er tomt.

Interessant er det jo, at fængslet lader distributionen køre uden indblanding, sandsynligvis nok for at undgå organiseret illegal handel og tilhørende merkriminalitet og magtalliancer. Vej at lade handlen passere opnår de en "legal handel" på mange hænder, en handel båret af netværk. Vi er i samme båd og skal hjælpe hinanden. Tænk hvis vi anvendte BSC på denne handel, hvad ville vi så opnå. Prisen ville sandsynligvis stige, da vi skulle nå en bestemt omsætning, og magtballancen ville sandsynligvis ændre sig, da det er nogle der bestemmer resultat og strategi, et hieraki ville opstå frem for et ligeværdigt netværk.

En anden interessant historie er, at jeg for noget tid siden deltog i et rollespil, som handlede om, hvordan man kunne formidle medicinens gavnlige virkning, så patienterne ville modtage den. Rollespilsføreren fik lavet en så lukket institution, så det mindede om et fængsel. Vi var 3 deltagere, som brugte al vor energi på flugt, hvordan kunne vi slippe ud af disse stramme rammer, og vi var ret kreative. Rollespilsføreren nåede aldrig til at formidle sit budskab, da han havde fået kreeret så stramme rammer omkring os, så vi brugte al vor opmærksomhed på at snyde, slippe ud, lave alliancer. På et tidspunkt, da rollespilsføreren var på toilettet, besluttede vi faktisk at give ham tæsk. Her stoppede vi spillet.

Interessant var det, at opleve på egen krop, hvad en meget stram ramme gjorde ved os, interessant perspektiv i forhold til BSC og kreativitetsfremmende processer. Måske vi bare skal lave fængslende stramme rammer, så bliver der plads til kreativitetsfremmende systemer, måske ikke lige med de planlagte mål som resultat, men måske med brugbar innovation????

Lisbeth

Om narrativer og Storytelling

Hvad er det egentligt, der virker og ikke virker i narrativer?

Robert McKee underviser i "screenwriting" i Los Angeles, og hans studerende har skrevet, instrueret og produceret mange af de store hits fra Holllywood. Han blev interviewet i en artikel i juni i Harvard Business Review om, hvorfor og hvordan ledere og organisationer skal bruge narrativer. For McKee udtrykker en fortælling hvordan og hvorfor livet forandres. I begyndelsen af historien er livet i balance, så optræder en begivenhed - an "inciting incident" som kaster livet ud af balance. Herefter fortsætter fortællingen med at beskrive, hvordan hovedpersonen kæmper for at komme tilbage i en ny balance, på trods af de kræfter, der trækker i den modsatte retning. Den gode historie handler ikke om at fortælle en frastart-til-slut historie om, hvordan resultaterne lever op til forventningerne. Det er kedeligt og banalt. I stedet skal den vise kampen mellem forventninger og realitet i al dens ækelhed. Fortælleren skal sætte problemet i forgrunden og så vise, hvordan han overvinder dem. En fortælling om det positive billede bærer ikke igennem. Energien til at leve kommer fra den mørke side. Når vi kæmper mod de negative kræfter, tvinges vi til at leve mere dybt og helt.McKee mener også, at skepsis er et andet vigtigt princip for en fortæller. Skeptikeren forstår forskellen mellem det, der står i teksten og det der står mellem linierne. Skeptikeren jager efter sandheden under livets overflade, vel vidende at de rigtige tanker og følelser i organisationer og hos individer er ubevidste og u-udtrykte (vel det, som vi i andre sammenhænge kalder for tavs viden).

Projekteres disse store tanker ned på den lille historie om Martin og bestyrelsesmødet, kan vi se nogle af de samme karakteristika. Martin fungerer egentlig godt i sit job som direktør, livet er i balance, blot han kan redegøre detaljeret for det økonomiske regnskab. Så kommer forstyrrelsen ind, i form at et par nye bestyrelsesmedlemmer, som ikke lader sig nøje med den gamle vante tilstand i firmaet. Martin er frustreret og skeptisk over for det nye men går alligevel i gang med at omsætte galskaben til noget meningsfyldt, og ender med at glæder sig til at komme igang. Historien kommer på en måde til at fungere som spejl for semestergruppens diskussioner, både i form af Martins skepsis over for videnregnskaber og virtuelle værktøjer og i form af de nye bestyrelsesmedlemmers begejstring over for samme. Dermed bliver både skepsis og begejstring gjort legitimt i semestergruppen, og det bliver sat ind i en handlingsorienteret og fremadrettet kontekst.

Kaare

Godt input vedr. narrativer og et fint perspektiv til vores oplevelser i sem.gruppen. I dramaturgien arbejder man tilsvarende perspektiver, hvis ikke spændingsfeltet mellem det gode og det onde er til stede, så kan historien bæres af genkendelses og identifikationsspiralen f. eks Nikolaj og Julie eller Matador. Men det er ikke just det perspektiv som har kendetegnet gruppens opgave.

Lisbeth

opgave

Kære Alle

Håber I har det godt, er på forkant med semesteropgave, at alt kører på skinner. Vi havde jo aftalt at bruge webloggen under skriveriet. Da jeg endnu ikke har fået skrevet noget, så bliver det bare ved denne hilsen

Ha det godt

Lisbeth