Hvad er det egentligt, der virker og ikke virker i narrativer?
Robert McKee underviser i "screenwriting" i Los Angeles, og hans studerende har skrevet, instrueret og produceret mange af de store hits fra Holllywood. Han blev interviewet i en artikel i juni i Harvard Business Review om, hvorfor og hvordan ledere og organisationer skal bruge narrativer. For McKee udtrykker en fortælling hvordan og hvorfor livet forandres. I begyndelsen af historien er livet i balance, så optræder en begivenhed - an "inciting incident" som kaster livet ud af balance. Herefter fortsætter fortællingen med at beskrive, hvordan hovedpersonen kæmper for at komme tilbage i en ny balance, på trods af de kræfter, der trækker i den modsatte retning. Den gode historie handler ikke om at fortælle en frastart-til-slut historie om, hvordan resultaterne lever op til forventningerne. Det er kedeligt og banalt. I stedet skal den vise kampen mellem forventninger og realitet i al dens ækelhed. Fortælleren skal sætte problemet i forgrunden og så vise, hvordan han overvinder dem. En fortælling om det positive billede bærer ikke igennem. Energien til at leve kommer fra den mørke side. Når vi kæmper mod de negative kræfter, tvinges vi til at leve mere dybt og helt.McKee mener også, at skepsis er et andet vigtigt princip for en fortæller. Skeptikeren forstår forskellen mellem det, der står i teksten og det der står mellem linierne. Skeptikeren jager efter sandheden under livets overflade, vel vidende at de rigtige tanker og følelser i organisationer og hos individer er ubevidste og u-udtrykte (vel det, som vi i andre sammenhænge kalder for tavs viden).
Projekteres disse store tanker ned på den lille historie om Martin og bestyrelsesmødet, kan vi se nogle af de samme karakteristika. Martin fungerer egentlig godt i sit job som direktør, livet er i balance, blot han kan redegøre detaljeret for det økonomiske regnskab. Så kommer forstyrrelsen ind, i form at et par nye bestyrelsesmedlemmer, som ikke lader sig nøje med den gamle vante tilstand i firmaet. Martin er frustreret og skeptisk over for det nye men går alligevel i gang med at omsætte galskaben til noget meningsfyldt, og ender med at glæder sig til at komme igang. Historien kommer på en måde til at fungere som spejl for semestergruppens diskussioner, både i form af Martins skepsis over for videnregnskaber og virtuelle værktøjer og i form af de nye bestyrelsesmedlemmers begejstring over for samme. Dermed bliver både skepsis og begejstring gjort legitimt i semestergruppen, og det bliver sat ind i en handlingsorienteret og fremadrettet kontekst.
Kaare
Godt input vedr. narrativer og et fint perspektiv til vores oplevelser i sem.gruppen. I dramaturgien arbejder man tilsvarende perspektiver, hvis ikke spændingsfeltet mellem det gode og det onde er til stede, så kan historien bæres af genkendelses og identifikationsspiralen f. eks Nikolaj og Julie eller Matador. Men det er ikke just det perspektiv som har kendetegnet gruppens opgave.
Lisbeth
Comments